Referat fra den ordinære generalforsamling afholdt den 11. juni 2024 kl. 19.00 i Strøby Egede Selskabslokaler

FÆLLES KYSTBESKYTTELSE AF STRØBY EGEDE STRØBY LADEPLADS

Hvad angår den videre udvikling i denne sag henviser vi til sektionen "Strøby Egede og vandet" på Stevns Kommunes hjemmeside:

Strøby Egede og vandet | Stevns Kommune

Vi håber på den kommende ordinære generalforsamling at få  en idé om vores medlemmers holdning til såvel udformningen af kystbeskyttelsen som dennes finansiering. På grund af spørgsmålets store betydning for vores medlemmer må det dog forventes, at det kan blive nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling senere på året.

GROV DESINFORMATION FRA HOFOR OM ÅRSAGEN TIL ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE OM OPHÆVELSE AF ETABLERINGSTILLADELSE

I sin pressemeddelse om etableringsstop oplyser HOFOR, i strid med sandheden, at klagen over projektet primært vedrørte tællinger af flagermus. Man har åbenbart sat sin lid til, at ingen læser Energiklagenævnets afgørelser. Af disse afgørelser fremgår det nemlig, at det først og fremmest drejer sig om mangelfulde miljøkonsekvensrapporter om trækfugle, som passerer gennem vindmølleparken. Man forsøger på denne måde at give offentligheden indtryk af, at Energiklagenævnets afgørelse hviler på en latterlig bagatel om tælling af flagermus. Desinformationen lykkedes til fulde: Statsministeren nævnte i sin åbningstale til Folketinget tælling af flagermus, som en urimelig hindring for den grønne omstilling.

HOFOR SÆTTER ETABLERING AF VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT I BERO

HOFOR har med denne pressemeddelelse meddelt, at man sætter etableringen af den planlagte vindmøllepark i Køge Bugt i bero.

Man udelukker ikke helt, at projektet under visse betingelser kan genoptages, men da økonomien omkring havvindmølleparker, grundet stærkt stigende renter og materialepriser, har udviklet sig katastrofalt, må det nok anses for tvivlsomt.

ENERGIKLAGENÆVNET OPHÆVER ETABLERINGSTILLADELSE TIL HOFORs VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT

Energiklagenævnet har på grundlag af klager fra forskellige foreninger med en række afgørelser truffet den 4.7. 2023 ophævet Energistyrelsens etableringstllladelse af 11. november 2022 til HOFORs vindmøllepark i Køge Bugt,  og hjemviser sagen til fornyet behandling. De forskellige afgørelser kan ses her:  https://ekn.naevneneshus.dk/

Afgørelserne begrundes i første række med henvisning til mangler i miljøkonsekvensrapporterne. Her bagatelliseres blandt andet risikoen for fugles kollision med møllerne med en ubegrundet antagelse om, at 99 % af fuglene, som kommer ind i området, vil undvige møllevingerne.

Om det omstridte projekt nu standses eller forsøges undergivet fornyet behandling, er for nærværende uvist. Det må forventes, at HOFOR i den nærmeste fremtid kommer med en udmelding om dette.

HOFOR VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT

KRAV OM ERSTATNING FOR VÆRDITAB SKAL VÆRE FREMSAT SENEST DEN 8. FEBRUAR 2023

Borgere, som mener, at deres ejendom vil tabe i værdi som følge af etableringen af 26 stk. 220 meter høje vindmøller midt i Køge Bugt, kan anmelde deres erstatningskrav hos Taksationsmyndigheden:

Hjem (taksationsmyndigheden.dk)

Nærmere informationer om værditabsordningen findes på Energistyrelsens hjemmeside:

https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller-1

ENERGISTYRELSEN MEDDELTE DEN 11. NOVEMBER 2022 ETABLERINGSTILLADELSE TIL HOFORs GIGANTISKE VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT

KRAV OM BEGRUNDELSE FOR ACCEPT AF DEN VALGTE, EKSTREMT MILJØBELASTENDE PLACERING MIDT I KØGE BUGT IGNORERES FORTSAT OG SKABER TVIVL OM BESLUTNINGENS LOVLIGHED

I sit seneste høringsnotat, dateret 11. 11. 2022 (samme dag som etableringstilladelsen blev givet) forsøger Energistyrelsen ganske vist at give noget der ligner en begrundelse for sin bizarre konklusion:   ”Det er Energistyrelsens vurdering, at den visuelle påvirkning af projektet ikke er så voldsom og usædvanlig, at den kan karakteriseres som uacceptabel”

Der anføres nu følgende begrundelse for konklusionen:

”Energistyrelsen har forholdt sig til påvirkninger i den konkrete sag og herunder også forholdt sig til, hvad der tidligere har været accepteret i forbindelse med andre havvindmølleprojekter. Der er bl.a. herudfra vurderet, at møllernes placering med en minimumsafstand til kysten på 8 km, i et landskab, der på store strækninger er påvirket af menneskelig aktivitet, såsom kystnær bebyggelse, skibstrafik og luftfart må anses som acceptable og tillige inden for rammerne af de påvirkninger, der har været accepteret ved tidligere havvindmølleprojekter”.

 

Det må af denne begrundelse udledes, at det, hvis der i forvejen er forskellige tegn på menneskelig aktivitet i et område i form af bebyggelse, skibs- og flytrafik, så er det, ifølge Energistyrelsen, helt i orden at placere 26 stk. 220 meter høje vindmøller i et tætbefolket område kun 8 km fra kysten. Hertil er kun at sige, at både skibstrafik og lav bebyggelse langs kysten af de fleste anses for at være en naturlig og attraktiv del af det maritime miljø. Og vi, der bor i området, ved, at lufttrafikken til og fra Kastrup næppe er mærkbar på den danske side af Køge Bugt. Derimod vil gigantmøllerne fremtræde som et grotesk fremmedelement, som vil forstyrre ethvert forsøg på fremtidig rekreativ benyttelse af strandene og havet i området. Henvisningen til præcedens i form af tilladelse til tidligere projekter rammer desuden helt ved siden af: Man har aldrig tidligere tilladt kystnære anlæg i denne størrelsesorden i tætbefolkede områder i Danmark.

 

Energistyrelsen nægter tillige at svare på det helt centrale spørgsmål, som vi rejste i vort supplerende høringssvar af 22.8. 2022. Hvorfor accepterer man uden videre bygherres fravalg af en mindre miljøbelastende placering længere ude på havet? Man nægter hårdnakket enhver stillingtagen til dette helt oplagte spørgsmål, men accepterer, med en for en statslig myndighed besynderlig servilitet, at en kommunal bygherres valg af en række mulige placeringer sætter en grænse for alternative placeringer, og fremkommer med følgende ikke-svar:

 

"Det følger af lovgivningen, at en miljøkonsekvensrapport skal beskrive og vurdere rimelige alternativer. I relation til alternative områder, så er det Energistyrelsens vurdering, at HOFOR i tilstrækkelig grad har redegjort herfor".

 

Det supplerende høringsnotat af 11.11. 2022 giver os derfor anledning til to konklusioner:

 

• Der er ikke fremført nye elementer, som på overbevisende måde forklarer, hvorfor den visuelle påvirkning fra projektet ikke kan anses for så voldsom og usædvanlig, at den kan karakteriseres som uacceptabel.
• Der er ikke fremført noget som helst validt argument for ikke at henvise bygherre til en mindre miljøbelastende placering end midten af Køge Bugt.

På den givne baggrund finder vi, at der kan rejses berettiget tvivl om etableringstilladelsens lovlighed. Der består nemlig et eklatant misforhold mellem de økonomiske fordele, som HOFOR opnår gennem etableringstilladelsen, og det tab, som samfundet påføres gennem ødelæggelsen af en stor del af det rekreative potentiale, som Køge Bugt i dag byder på.  Energistyrelsen har som statslig myndighed en forpligtelse til at træffe afgørelser, som, totalt set, er optimale for samfundet. Denne forpligtelse svigter man groft med den givne etableringstilladelse. Når/hvis projektet begynder at tage fysisk form, forventer vi derfor en voldsom politisk reaktion fra forskellige sider. Om en sådan reaktion ultimativt skulle resultere i et krav om byggestop, er svært at vide, men Energistyrelsens lemfældige og meget ensidige håndtering af godkendelsesproceduren vil give projektets modstandere gode kort på hånden.

 

STRØBY EGEDE OG VANDET

STILLINGTAGEN FRA GRUNDEJERFORENINGEN KYSTVEJEN

Grundejerforeningen Kystvejen har med denne stillingtagen til et oplæg fra Stevns Kommune tilsluttet sig tanken om en mulig etablering af en kombination af et dige og et rekreativt område foran den nuværende strandlinje.

Der peges i den forbindelse på tre områder, som kræver særlig opmærksom- hed: 

• Digelandskabets afgrænsning mod de eksisterende strandgrunde

• Fordeling af udgifter

• Koordination med Køge Kommune

Grundejerforeningen Kystvejen finder, at det på nuværende stadie for tidligt at lægge sig fast på specifikke principper for reguleringen af disse områder. Det må ske på grundlag af omfattende drøftelser mellem de involverede parter: Grundejere, grundejerforeninger, stat, kommune og diverse almennyttige fonde.

MASSIV MODSTAND FRA BORGERE, FORENINGER OG MYNDIGHEDER MOD HOFORS VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT

Høringssvarene fra høringen i begyndelsen af dette år viste en massiv modstand fra borgere og myndigheder mod den vanvittige placering af et stort industrianlæg midt i Køge Bugt alene af hensyn til bygherren HOFORs økonomi. Hvis en høring overhovedet skal give mening, og ikke blot være en tom formalitet, så bør Energistyrelsen, under henvisning til høringssvarene, afvise placeringen i Køge Bugt og henvise HOFOR til at vælge en anden og  mindre miljøbelastende placering.

Se høringssvarene fra borgere og foreninger og fra myndigheder.

 

SUPPLERENDE HØRING OVER HOFOR VINDMØLLEPARK I KØGE BUGT

MANGELFULDE HØRINGSNOTATER SKABER TVIVL OM PROJEKTETS LOVLIGHED

Efter afslutningen af den offentlige høring over miljøkonsekvensrapporten den 20. februar d.å. vedrørende den planlagte HOFOR vindmøllepark har Energistyrelsen offentliggjort to sammenfatninger af høringssvarene dels fra offentligheden, dels fra myndigheder. I sammenfatningerne undgår man så vidt muligt at omtale elefanten i rummet, nemlig begrundelsen for den helt vanvittige placering af et stort industrianlæg midt i det tæt befolkede Køge Bugt område. Problemet for Energistyrelsen er, at den eneste reelle begrundelse for vindmølleparkens stærkt miljøbelastende placering midt i Køge Bugt er hensynet til projektets økonomi. Det er noget nyt, og helt uhørt, at hensynet til et kommunalt forsyningsselskabs økonomi skal veje tungere end det rekreative nærmiljø for de 500.000 beboere omkring Køge Bugt. Derfor viger Energistyrelsen da også tilbage fra at komme med nogen egentlig begrundelse for sin accept af de voldsomme visuelle gener, som placeringen i Køge Bugt vil medføre. I stedet for reelt at begrunde sin accept af den valgte placering kommer Energistyrelsen med en række intetsigende generelle bemærkninger om projektet og vanskelighederne ved at undgå de visuelle gener, som man indrømmer, er væsentlige.

Grundejerforeningen Kystvejen har i sit svar til den supplerende høring (12.6. – 7.9. 2022) påpeget, at det er tvivlsomt, om Energistyrelsen hermed opfylder Forvaltningslovens krav til begrundelse af en lovlig beslutning.

KLARHED OM REGLER FOR BYGGETILLADELSE TIL SOMMERHUSE I OMRÅDET FOR LOKALPLAN 189

Lokalplan 189 er vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni 2019. Med vedtagelse af lokalplanen er området overgået fra sommerhusområde til et område for helårsboliger i byzone.

Eksisterende sommerhuse underlagt lokalplan 189 kan fortsætte den nuværende lovlige anvendelse af ejendommen jf. lokalplanens § 14.2 og planlovens § 18. Det betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af lokalplanen er umiddelbart tilladt efter planloven. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen. Ved etablering af nye forhold, f.eks. ved opførelse af nybyggeri, skal lokalplanen overholdes.

Byggesagsteamet har siden lokalplanens vedtagelse modtaget flere ansøgninger om tilbygning til eksisterende sommerhuse, som man indtil nu har afvist med den begrundelse, at opførelse af ny bebyggelse skal følge lokalplanens bestemmelser. Forvaltningen har tolket bestemmelsen således, at en tilbygning til et eksisterende sommerhus har været at betragte som nybyggeri og dermed ikke fortsat lovlig anvendelse.

Grundejerforeningen Kystvejen fandt, tillige med andre grundejerforeninger i området, at denne fortolkning var for restriktiv, idet den i praksis ville umuliggøre næsten enhver form for byggetilladelse til ændringer af ejendomme, som fortsat ønskedes benyttet som sommerhus. Man indledte derfor en dialog med forvaltningen om en mere praksisorienteret fortolkning af reglerne. Denne dialog, som inddrog en række nyere afgørelser fra Planklagenævnet, resulterede i, at forvaltningen erkendte, at den hidtidige praksis havde været for restriktiv.

Stevns Kommunes udvalg for Plan, Miljø og Teknik har den 7. juni 2022, efter indstilling fra forvaltningen, vedtaget følgende retningslinjer for fremtidige byggetilladelser til ejendomme i området for lokalplan 189, som fortsat benyttes som sommerhuse:

Eksisterende sommerhuse i området kan fremover tilbygges i begrænset omfang, forudsat at tilbygninger ikke opføres, så den samlede bebyggelsesprocent overstiger 15%, dog kan sommerhuse maksimalt have et areal på 120m2. Tilbygninger til sommerhuse skal følge de i lokalplanen foreskrevne bygningsregulerende bestemmelser. For tekniske bestemmelser skal det på opførelses/ombygningstidspunktet gældende bygningsreglement følges for sommerhuse. Eksempelvis isoleringskrav til sommerhuse. Der kan ikke opføres nye sommerhuse. Ved afvigelser fra de ovenover opstillede rammer vil der blive stillet krav om statusændring af sommerhuset, eller opførelse af nyt helårshus.

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BADEBROER VEDTAGET

Stevns Kommunes PMT-udvalg vedtog den 14. marts 2022 dette administrationsgrundlag for badebroer i Stevns Kommune. Badebroer opført uden tilladelse før 1975 vil fortsat være lovlige. Det er til en hver tid den pågældende broejers ansvar at kunne dokumentere, at broen er opført før 1975 – eller at der foreligger en tilladelse fra Kystinspektoratet, Kystdirektoratet, amt eller kommune.

HOFOR: KØGE BUGT SKAL OMDANNES TIL ET INDUSTRIOMRÅDE, SÅ KØBENHAVNERNE KAN FÅ DEN BILLIGST MULIGE ELFORSYNING

Det var essensen af det digitale informationsmøde om en planlagt vindmøllepark i Køge Bugt, som HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, den 12. januar 2022 afholdt for ca. 200 deltagere. Da der blev spurgt, om man ikke kunne lægge vindmølleparken et andet sted, blev der svaret, at det kunne man da godt, men med større afstand ville der jo komme større transmissionstab, ligesom kabelføringen frem til brugerne ville blive dyrere. En mærkbar forringelse af det rekreative nærmiljø for de 500.000 mennesker, som bor omkring Køge Bugt, alene for at sikre københavnerne en næppe mærkbar reduktion af elprisen, er åbenbart for HOFOR en helt normal og acceptabel interesseafvejning.

Grundejerforeningen Kystvejen har i sit høringssvar til Energistyrelsen fremført en skarp kritik af HOFORs ageren. HOFOR lægger med sit projekt op til, at én befolkningsgruppe, københavnerne, skal have fordele på bekostning af en anden befolkningsgruppe, beboerne omkring Køge Bugt. Det er i sin substans en politisk beslutning, som ikke bør have Energistyrelsen som sidste instans. Der bør ske en lovændring, så den type beslutninger kan appelleres til Folketingets Klima-, energi- og forsyningsudvalg, hvorefter ministeren træffer afgørelse.

FORSLAG TIL ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BADEBROER I STEVNS KOMMUNE

Stevns Kommune har med denne meddelelse sendt et udkast til nyt administrationsgrundlag for badebroer i 6 ugers høring. Borgere, som har bemærkninger og kommentarer til forslaget, skal sende disse på mail til tekmil@stevns.dk senest mandag den 22. november 2021. Udkastet fra kommunen kan ses her.

Bestyrelsen i Grundejerforeningen Kystvejen har gennemgået forslaget og har vedtaget denne stillingtagen, som i det store og hele støtter op om forslaget. Noget, som har givet bestyrelsen anledning til undren, er dog, at forslaget ikke tager højde for de helt specielle forhold langs med Kystvejen, hvor praktisk taget alle de private strandgrunde ligger mindre end 50 meter fra boliger. Her er der, uanset om der er badebroer eller ej, ikke adgang for offentligheden til ophold og badning, jfr. Naturbeskyttelseslovens § 22, stk.4. Desuden finder man, at et planlagt forbud mod gelændere på små private badebroer går imod tidens tendens til forhøjet sikkerhed på de fleste områder.

DER KØRES FORTSAT ALT FOR HURTIGT PÅ KYSTVEJEN

Det viser nye trafiktællinger fra 2019 og 2020.

De værste overskridelser af fartgrænserne på 40 km/t fandt sted ud for Kystvejen nr. 116 og nr. 200. Ud for nr. 116 kørte 15% af bilerne 48 km/t eller hurtigere. Ud for nr. 200 var det endnu værre: Her kørte 15 % af bilerne 53,2 km/t eller hurtigere, og gennemsnitshastigheden på denne strækning var på 44,8 km/t. Tallene fra trafiktællingen, som blev præsenteret på Grundejerforeningen Kystvejens generalforsamling den 24. juni 2021 kan ses her.

MASSIV MODSTAND MOD TILLADELSE TIL ØGET RÅSTOFUDVINDING TÆT PÅ KYSTEN VED STRØBY EGEDE/STRØBY LADEPLADS

Miljøstyrelsen har den 12. januar 2021 sendt en ansøgning om yderligere råstofudvinding i Køge Bugt i offentlig høring.

Der er på nuværende tidspunkt en gældende tilladelse fra 2015 til at udvinde 2,2 millioner m3 råstof, som gælder indtil 2026. Halvvejs i perioden ansøger NCC Industry nu om at udvinde 4,5 millioner m3 sand og grus over en 10-årig periode. Ansøgningen vil derfor være tæt på en fordobling af udvindingen i den nuværende tilladelse.

Et stort antal grundejerforeninger i Strøby Egede/Strøby Ladeplads, herunder Grundejerforeningen Kystvejen, er stærkt bekymrede over de mulige konsekvenser for det kystnære havmiljø. Man frygter negative konsekvenser bl. a. for de rekreative muligheder i området, fiskeriet og kystsikringen. I en stillingtagen fra 9. februar 2021 anbefaler foreningerne derfor, at ansøgningen ikke imødekommes.

I et høringssvar, dateret 12.2. 2021, anbefaler Stevns Kommune, af de samme grunde som grundejerforeningerne, at der gives afslag på ansøgningen. 

GRUNDEJERFORENINGSGRUPPEN INDSENDER KLAGE OVER TILLADELSE TIL UDLEDNING AF TAG- OG OVERFLADEVAND FRA NICOLINELUND

 

I forbindelse med forberedelsen af lokalplan nr. 189 blev der etableret et samarbejde mellem Strøby Egede Borger- og Grundejerforening og grundejerforeningerne Kystvejen, Stolpegården, Brinken, Nimgården og Lendrumgård.

 

Disse foreninger er nu gået sammen i en fælles klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en udledningstilladelse fra Stevns Kommune til bebyggelsen Nicolinelund etape 3.1.

 

Klagerne gør gældende, at tilladelsen bør tilsidesættes som ugyldig.

 

De finder, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er redegjort for beregningen af det areal, der skal afledes vand fra.

 

Afledningen er reelt langt større end det areal, som fremgår af udledningstilladelsen, bl.a. fordi der på sigt vil blive tale om afledning af vand fra flere senere byggeetaper fra Nicolinelund via samme (underdimensionerede) ledning.

 

Afvandingsområde vil, når udstykning er udbygget, være på ca. 26 ha, delt op i 4 kvadranter a’ ca. 7 ha. Det ansøgte afvandingsområde er kun en mindre del af den samlet planlagte udstykning, hvorfor kapaciteten er voldsomt underdimensioneret.

 

Herudover er der risiko for overløb og opstuvning af overfladevand, således at naboarealer vil blive oversvømmede.

 

Endvidere er der risiko for en væsentlig forringelse af badevandskvaliteten som følge af vandudledningen.

 

Se hele klagen her.