VEDTÆGTER
_________________________________
GRUNDEJERFORENINGEN KYSTVEJEN
Strøby Egede / Strøby Ladeplads
§1
Foreningens formål er at varetage grundejernes fælles interesser mht. Kystvejen overfor myndigheder og foreninger: Kysten, vejen og andre forhold, der har indflydelse på disse områder.
§2
Foreningen er upolitisk.
§3
Ejere af grunde der grænser op til Kystvejen eller Bugten kan optages som medlemmer. Endvidere kan formænd for grundejerforeninger, der omfatter parceller, der grænser op til Kystvejen, optages som medlemmer, men de er ikke berettigede til at stemme.
§4
Indmeldelse i foreningen skal ske via foreningens hjemmeside eller ved indbetaling af kontingent med angivelse af kontaktoplysninger.
§5
Det årlige kontingent fastlægges af generalforsamlingen.
§6
Kontingentet opkræves årligt og gælder for et kalenderår, fra 1. januar til 31. december i året. Medlemmer som er i restance, har ingen stemmeret på generalforsamlingen.
§7
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i 2. kvartal. Desuden kan der, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt har fremsat ønske herom til bestyrelsen, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelsen skal angive de emner, der ønskes behandlet.
Spørgsmål som ikke har været på den i indkaldelsen angivne dagsorden, kan der ikke tages gyldig beslutning om.
§8
Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel.
§9
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
§10
Forslag fra medlemmer til behandling på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
§11
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der afgør om generalforsamlingen er lovlig, og som leder generalforsamlingen og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivning og dennes resultat.
§12
Hvert medlem har kun én stemme pr. betalt kontingent på generalforsamlingen, men kan lade sig repræsentere ved fuldmagt. Et medlem kan kun repræsentere 2 andre stemmer ved fuldmagt.
Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal – dog kan beslutninger om vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen kun ske, hvis en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer har stemt herfor.
Det kræves yderligere, at 1/3 af foreningens medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen. Såfremt disse 2 krav ikke kan opfyldes, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med den nævnte majoritet på 2/3, uanset hvor mange medlemmer der er til stede.
Dirigenten kan bestemme, at de fremmødte skal legimitere sig ved eventuelle afstemninger.
§13
Ved generalforsamlingen føres et kortfattet referat, som underskrives af dirigenten og formanden.
§14
Foreningens bestyrelse består af minimum 5 medlemmer, som vælges af den ordinære generalforsamling. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen.
Valg til bestyrelsen gælder for 2 år. Genvalg kan finde sted. Formand og suppleanter er på valg hvert år.
Valgbar til bestyrelsen er foreningens medlemmer eller eventuelt et myndigt medlem af dennes husstand.
§15
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær som minimum.
Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsgang og mødes efter indkaldelse fra formanden, når denne eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt.
I formandens fravær varetager næstformanden dennes pligter.
§16
Foreningens bestyrelse repræsenterer foreningen udadtil og varetager, under ansvar overfor generalforsamlingen, ledelsen af foreningens anliggender. Den råder over foreningens midler til fremme af de i § 1 fastsatte formål, ligesom den skal sørge for, at foreningens midler anbringes på bedst mulig måde.
§17
Formanden – og i dennes fravær næstformanden – leder bestyrelsesmøderne. I tilfælde af stemmelighed har formandens stemme afgørelsen.
Der føres referat af bestyrelsens møder. Referatet underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
§18
Foreningens regnskaber følger kalenderåret.
Årsregnskabet skal indeholde driftsregnskab, status og oplysninger om, hvor foreningens midler er anbragt
§19
Såfremt medlemstallet falder til under 20, eller foreningens virksomhed viser sig overflødig, skal bestyrelsen indkalde til en generalforsamling med det formål at beslutte foreningens opløsning.
§20
Er det besluttet at opløse foreningen, skal den tilstedeværende formue anvendes efter beslutning af den afsluttende generalforsamling.
* * *