GRUNDEJERFORENINGEN KYSTVEJEN

Strøby Egede / Strøby Ladeplads

KYSTVEJEN FREM

_________________________________



Grundejerforeningen Kystvejen ønsker, at hele Kystvejen reetableres med ny vejkasse og asfalt. Det har Stevns Kommune ikke råd til. Mens vi kæmper videre, har vi fået etableret en arbejdsgruppe om forbedringer her og nu.


Arbejdsgruppen har fået navnet 'Kystvejen Frem' og består af medlemmer fra Grundejerforeningen Kystvejen, Strøby Strand Forum (sammenslutningen af de 17 grundejerforeninger langs kysten) og Stevns Kommune.


Gruppens formål er at igangsætte og afprøve tiltag, der kan forbedre Kystvejen ift. farbarhed, fremkommelighed og sikkerhed. Det er vigtigt at understrege, at alle tiltag er forsøg, hvor vi tester forskellige løsninger af for at blive klogere.


Der er fra kommunens side bevilliget 2,5 mio kroner i 2025-26 til gruppens arbejde.


På nuværende tidspunkt er tre konkrete tiltag på vej:


  • Stop-markering på asfalt og bedre skiltning ved svinget i starten af Kystvejen
  • Syv dobbelte trafikchikaner på Kystvejen for at dæmpe trafik og nedsætte fart
  • Fire flytbare hastighedsmålere, der kan placeres skiftende steder på Kystvejen


Stevns Kommune har udsendt følgende pressemeddelelse om 'Kystvejen Frem', som også fandt vej til Stevnsbladets spalter (Uge 17, April 2025).