KOMMUNALVALG 2025
_________________________________
POLITISK RUNDSPØRGE OM NORDSTEVNS OG STRØBY EGEDE
Grundejerforeningen Kystvejen har flere gange afholdt vælgermøder ifm. kommunalvalg. Med blandet succes. Denne gang ville vi således prøve noget andet.
Derfor sendte vi nedenstående invitation og spørgeskema til alle partierne:
Kære alle 11 partier, der stiller op til Kommunalvalget på Stevns d. 18. november 2025
Siden kommunesammenlægningen, hvor Vallø og Stevns blev slået sammen, har vi på Nordstevns - og her tænker vi primært på Strøby Egede - til tider oplevet, at vores område ikke har været helt så højt på dagsordenen, som vi kunne ønske os. Med Strøby Egede som kommunens største by – og som et af de områder, der bidrager mest til kommunekassen – har vi tit haft en fornemmelse af, at Nordstevns stod lidt 'udenfor døren’.
Med vedlagte spørgeskema ønsker vi - som grundejerforening - at tage hul på en mere åben og konstruktiv dialog med jer i de lokale partier. Spørgsmålene skal ikke ses som en kritik, men som en mulighed for at få jeres konkrete visioner og prioriteringer for Nordstevns frem i lyset.
Vores mål er at skabe et fælles referencepunkt, hvor vi – borgerne – kan følge med i, hvordan løfter og initiativer udvikler sig over tid. Derfor vil jeres svar også blive gjort offentligt tilgængelige, særligt for medlemmerne af Grundejerforeningen Kystvejen.
Vi håber, at I vil tage jer tid til at svare på spørgsmålene. Det giver os mulighed for at forstå jeres politik bedre – og forhåbentlig skabe mere balance, udvikling og samarbejde til gavn for hele kommunen.
På forhånd mange tak for jeres svar og engagement.
Vi har modtaget besvarelse fra 9 af de 11 partier. Ingen svarede konkret iht. skemaformatet (ovenfor), men på hver deres måde.
Vores opgave er ikke at være dommere over partiernes svar. Derfor offentliggør vi alle besvarelser - uredigeret, og som de er skrevet. Så kan vores medlemmer selv bedømme.
Der skal dog knyttes følgende praktiske bemærkninger til besvarelserne:
Links til besvarelser: