Referat fra den ordinære generalforsamling afholdt den 16. juni 2010 kl. 19.00 på Restaurant Udsigten
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
8. Eventuelt
Generalforsamlingen
Formanden, Niels Kristoffersen, bød velkommen.
Formandens beretning er vedhæftet som bilag
Ad pkt. 1. Valg af dirigent og stemmetællere
Jens Karoli blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Ad pkt. 2. Formandens beretning
Formanden, Niels Kristoffersen, aflagde beretning om arbejdet i foreningen i 2009 og 2010, beretningen vedhæftes som bilag
Formandens beretning blev vedtaget.
Ad pkt. 3. Fremlæggelse af regnskab
Regnskabet blev uddelt og godkendt, regnskabet vedhæftes som bilag
Ad pkt. 4. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
Formanden:
Niels Kristoffersen, Kystvejen 94, blev foreslået og genvalgt
Bestyrelsen:
Jens Karoli og Per Olesen var på valg og blev genvalgt.
Ad pkt. 6. Valg af 1. suppleant til bestyrelsen
Tom Andersen, Kystvejen 76 blev genvalgt som suppleant.
Ad pkt. 7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
Eddy Nielsen Kystvejen 70 blev genvalgt og John Danielsen blev valgt som revisorsuppleant.
Ad pkt. 8. Eventuelt
Debat
I den efterfølgende debat deltog, ud over medlemmerne af Grundejerforeningen Kystvejen, tillige en række inviterede gæster: Fra Plan- og Teknikudvalget i Stevns kommune Leif Nielsen (S), næstformand i udvalget, og Varly Jensen (DF), medlem af udvalget fra Strøby Egede. Desuden deltog Georg Vad fra Strøby Egede Borger- og Grundejerforening, Susanne Petersen, Grundejerforeningen Tammoseholm og Jens Christian Larsen, Lemgaardens Grundejerforening.
Leif Nielsen indledte med at tilkendegive sin positive holdning til de fartdæmpende foranstaltninger på Kystvejen. Der var enkelte, der havde henvendt sig til kommunens forvaltning for at ytre deres utilfredshed med de trufne foranstaltninger, og det kunne måske være gavnligt, hvis de, der var tilfredse, også gav sig til kende. Hvad angik omfartsvejen ved Strøby Egede, var der nu sat penge af til forberedende arbejder, herunder til forbelastning af terrænet, hvor broen skulle føres over åen. En foranstaltning, som ville medføre besparelser i forbindelse med det senere arbejde. Der var allerede nu sat så mange penge i forberedelserne til omfartsvejen, at det var utænkeligt, at den ikke blev til noget. Næste år var der desuden planlagt en forlængelse af Vindspinderivej frem til Lendrumvej. Senere kunne der tillige blive tale om en forbindelse til Stolpegårdsvej.
Også Varly Jensen kunne bekræfte, at omfartsvejen ville komme, og det samme var tilfældet med tilslutningsveje fra sommerhusområdet til Stevnsvej. Når man ikke oprindeligt havde etableret tilslutningsveje fra sommerhusområdet til Stevnsvej, skyldtes det, at sommerhusområdet var opstået gradvist, og at etableringen af tilslutningsveje ikke blev betragtet som en kommunal opgave. Han pegede tillige på, at alle disse tiltag jo var lånefinansierede og ville belaste kommunens økonomi i mange år fremover. Således ville forrentning og afdrag af 100 mio. kroner over 25 år betyde en årlig belastning af kommunens økonomi på 8,5 mio. kroner. Varly Jensen kom også ind på spørgsmålet om den fremtidige udnyttelse af børnehjemsgrunden og påpegede det vigtige i, at man mødte op og deltog i det kommende borgermøde om dette spørgsmål.
Der fulgte herefter en længere diskussion om reglerne for opstilling af badebroer. Der var en generel stemning for, at reglerne burde lempes, men de fleste var dog af den opfattelse, at der fortsat var behov for regler. Mogens Jensen fastslog i den forbindelse, at kommunen ikke havde kompetence til at fastsætte regler med virkning uden for vandlinjen.
Peter Kronborg ville vide, hvorfor der kun var udposninger på den ene side af Kystvejen. Jens Karoli oplyste, at grunden hertil var, at det i første række havde været formålet at sikre udkørslen fra sidevejene. Der fulgte herefter en kort debat om udformningen af de fremtidige udposninger. Der var enighed om, at de burde være lavere end de nuværende brøndrør, således at svingende lastbiler nemmere kunne passere udposningerne.
Per Olesen rejste spørgsmålet om etablering af et ændret vejforløb ved Lunden. Sofus Hansen henviste til, at området havde været fredet siden 1947, og at det derfor ikke var muligt at ændre vejens forløb.
Ved debattens afslutning påpegede formanden, Niels Kristoffersen, det ønskelige i, at man ikke fjernede de nuværende forsøgsvis opsatte udposninger, før de kunne erstattes af permanente udposninger. De tilstedeværende, herunder de to repræsentanter fra kommunens Plan- og Teknikudvalg, erklærede sig enige heri.
BILAG
KYSTVEJENS GRUNDEJERFORENING
Formandens beretning 2009 – 2010
For første gang konkrete resultater af foreningens arbejde
Det forløbne år har markeret et vigtigt vendepunkt i foreningens historie. For første gang nogensinde er der kommet konkrete fysiske resultater ud af foreningens arbejde. Som vist alle tilstedeværende ved, drejer det sig om forsøgsordningen med udposninger fra fire sideveje, som munder ud i Kystvejen. Denne forsøgsordning blev etableret i november 2009 som resultat af en fælles indstilling fra kystvejens grundejerforening og de øvrige grundejerforeninger i sommerhusområdet.
Inden vi nåede så vidt, har der været diskuteret længe og indgående helt tilbage fra foreningens stiftelse i 1998. Der er vist ikke det synspunkt og det forslag til trafikregulering, som ikke har været fremme i debatten. Nogle ideer har været gode og andre mindre gode, og jeg skal ikke gentage dem her. De, der måtte være interesseret, kan studere debattens udvikling på foreningens hjemmeside under sektionen ”arkiv”.
Selv om debatten har været langvarig og måske i første omgang kun har medført beskedne konkrete resultater, anser jeg den alligevel for meget betydningsfuld og som en afgørende forudsætning for, at vi kan komme videre med arbejdet på at skabe tålelige trafikforhold ikke blot på Kystvejen, men i hele området omkring Strøby Egede/Strøby Ladeplads.
Der synes nemlig efterhånden at være opstået en høj grad af enighed blandt borgere, grundejerforeninger og de folkevalgte repræsentanter i kommunalbestyrelsen om, hvilke trafikpolitiske tiltag der er ønskelige, og forhåbentlig også mulige, i vort lokalområde.
Jeg vil gerne her kort skitsere, hvori jeg mener denne enighed består. Og, skulle jeg, på bestemte områder, have misforstået situationen, vil der blive rig lejlighed til at korrigere mig under den efterfølgende debat.
Generelt synes der i vort lokalområde at være enighed om, at biltrafikken i størst muligt omfang bør holdes væk fra og føres uden om tæt bebyggede områder. Det giver sig først og fremmest udslag i den snart gamle plan om en omfartsvej uden om Strøby Egede. Der synes desuden at være en voksende forståelse for, og accept af, nødvendigheden af tillige at få dirigeret en stor del af gennemkørselstrafikken væk fra Kystvejen ved hjælp af nye forbindelsesveje mellem sommerhusområdet og Stevnsvej. Endelig synes der også at være enighed om, at den trafik, som i fremtiden under alle omstændigheder fortsat vil være på Kystvejen, skal bringes til at respektere hastighedsgrænsen på 40 km/t eller måske, på sigt, en endnu lavere hastighedsgrænse.
Hvad angår den sidstnævnte problemstilling, at få reduceret hastigheden på Kystvejen, har man i de forløbne år arbejdet med tre mulige fremgangsmåder. En af de måder, man håbede at kunne reducere hastigheden på, var en moralsk påvirkning af bilisterne, således at de indså det forkastelige i at køre alt for hurtigt på Kystvejen. Det var måske lidt naivt tænkt og, som vi hver dag kan se, har en stor del af de bilister, som færdes på Kystvejen, vanskeligt ved at indse, hvorfor netop de skulle respektere hastighedsgrænserne. Det gælder, desværre, også en del af de bilister, som selv bor på Kystvejen.
En anden, i dagens Danmark måske lige så naiv tanke var, at hastigheden kunne begrænses gennem mere politikontrol på Kystvejen. I dag skal man ikke forvente politiets tilstedeværelse, blot fordi der på en strækning med 40 kilometers hastighedsbegrænsning flere gange dagligt køres med hastigheder på 100 km/t eller mere. Hvorfor det forholder sig sådan, kan der være mange meninger om, men årsagerne til dette er ikke en del af aftenens debat.
Skulle man i Danmark, efter mange års uforståelig tøven, endelig beslutte sig til at opsætte fotofælder på kritiske punkter som for eksempel Kystvejen, vil det være naivt at tro, at der vil blive opsat mere end højest en fotofælde på Kystvejen. Det vil hurtigt blive kendt, hvor den står, og man vil så lette foden fra speederen, hver gang man passerer dette sted, og så i øvrigt køre som man plejer.
Det eneste, der kan sikre, at der kun køres med 40 km/t på en strækning med 40 kilometers hastighedsgrænse, er fysiske begrænsninger, som gør det umuligt at overskride hastighedsgrænsen uden at køre galt eller ødelægge bilen. Det har man indset i de fleste kommuner, og jeg kan ikke personligt komme i tanker om andre steder at have set en strækning med 40 kilometers hastighedsbegrænsning, hvor man, som på Kystvejen, uden fysiske hindringer og uden risiko for politikontrol hver dag kan køre med over 100 km/t. Ansvaret for de daglige meget grove overskridelser af 40 kilometers hastighedsgrænsen på Kystvejen hviler derfor først og fremmest på Stevns Kommune, som har forsømt at træffe de flankerende foranstaltninger, som er nødvendige, hvis en 40 kilometers zone skal tages alvorligt. Jeg skal ikke komme nærmere ind på, hvordan sådanne fysiske begrænsninger kunne udformes, det er en af de ting, vi kan tage op i den efterfølgende debat her i aften. Jeg skal nøjes med at konstatere, at der nu synes at være bred enighed om, at den eneste realistiske mulighed for at bringe farten ned på Kystvejen består i fysiske foranstaltninger af en eller anden art.
Kommunalvalget
Da skabelsen af bedre forhold på Kystvejen og i sommerhusområdet generelt er direkte afhængig af kommunalbestyrelsens sammensætning, er det indlysende, at vi fra foreningens side har skænket kommunalvalget den 17. november sidste år stor opmærksomhed. Allerede i juni sendte vi spørgsmål til de forskellige politiske partier om deres holdning til situationen omkring Kystvejen. Svarene lagde vi i løbet af sommeren ud på foreningens hjemmeside med henblik på, at borgerne i god tid inden kommunalvalget kunne orientere sig om partiernes stillingtagen. Vi har ladet disse udmeldinger fra partierne ligge på hjemmesiden, således at borgerne hele tiden har muligheden for at sammenligne partiernes udmeldinger før valget med den politik, som rent faktisk føres efter valget.
Endelig arrangerede foreningen den 2. november her på restaurant Udsigten sit meget velbesøgte ”valgflæsk”-møde med ca. 85 deltagere, hvor repræsentanter for de forskellige partier præsenterede deres synspunkter vedrørende den fremtidige trafikpolitik for Kystvejen og de tilgrænsende områder. Et af de positive resultater af dette møde var konstateringen af den vidtgående enighed om den fremtidige politik, som jeg allerede har omtalt.
Rent konkret kan denne enighed sammenfattes i tre punkter, som de fleste af partierne kunne tilslutte sig:
1. Fartdæmpende foranstaltninger på Kystvejen
2. Nye Forbindelsesveje mellem Kystvejen og Stevnsvej
3. Omfartsvej ved Strøby Egede
Af de tre punkter kan det første, fartdæmpende foranstaltninger på Kystvejen, gennemføres uafhængigt af de to følgende og er, som bekendt, under udførelse. I princippet kan man også etablere nye forbindelsesveje mellem Kystvejen og Stevnsvej uafhængigt af de to andre punkter. Derimod synes der ikke at være meget fornuft i at etablere omfartsvejen ved Strøby Egede uden samtidig etablering af forbedrede forbindelsesveje mellem Kystvejen og Stevnsvej. Etablerer man en omfartsvej uden forbedrede forbindelser fra Kystvejen, vil størstedelen af trafikken fra sommerhusområdet fortsat, via Kystvejen, blive tvunget ind gennem Strøby Egede, hvor den så vil dele sig i to retninger, den ene i retning af omfartsvejen, og den anden i retning af Prambroen. Jeg mener derfor, at det vil være fornuftigt allerede i projekteringsfasen at skabe en kobling mellem omfartsvejen og nye forbindelsesveje mellem Kystvejen og Stevnsvej. En omfartsvej uden tilslutningsveje fra sommerhusområdet til Stevnsvej vil være en halv løsning og dermed være delvist spild af penge.
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve Stevns Kommunes privilegerede beliggenhed, som gør den til et meget attraktivt boligområde lige uden for Køge og tæt på Storkøbenhavn. Umiddelbart syd for København ved Køge bugt har vi en strækning på sammenlagt ca. 18 km med bolig- og sommerhusområder, som ligger direkte ud til havet. Heraf ligger de 6 km i Stevns kommune, nemlig strækningen fra Prambroen og ud til Vejs Ende. Allerede i dag er denne strækning yderst attraktiv som boligområde, og ejendomme, som ligger i første række til vandet handles til relativt høje priser. Strækningen kunne imidlertid blive endnu mere attraktiv, hvis den blev befriet for gennemkørende trafik. Dette vil, alt andet lige, give sig udslag i højere vurderinger ikke blot for de ejendomme, som ligger i første række til vandet, men også i nogen grad for ejendomme, som ligger længere tilbage. Da højere vurderinger medfører højere ejendomsskatteindtægter til kommunen, er kommunale investeringer, som giver sig udslag i bedre miljø i beboelsesområder gavnlige for kommunens økonomi. Det vil de også være på personskatteområdet, idet man med mere attraktive boligmiljøer nemmere vil kunne tiltrække skatteydere med høje indkomster, for eksempel fra de mange nye arbejdspladser, som må forventes at opstå i Køge-området i de nærmeste år. Det bør man holde sig for øje, når man, som det for tiden er tilfældet i Stevns kommune, overvejer det fornuftige i at finansiere den slags miljøforbedrende investeringer ved optagelse af lån.
Hvad forventer vi nu fra kommunens side?
På baggrund af, hvad jeg her har fremført, forventer vi, at de forsøgsvis opsatte udposninger erstattes af et mere omfattende og permanent system af fartdæmpende foranstaltninger, som rent faktisk umuliggør kørsel på Kystvejen med mere end 40 km/t. De nuværende midlertidige udposninger bør ikke fjernes, før de kan erstattes af noget mere permanent, da de allerede forbedrer sikkerheden betydeligt, der hvor de er opsat. Den nærmere udformning af de permanente foranstaltninger bør senere på året fastlægges i en dialog mellem de berørte grundejerforeninger og kommunen.
Ligeledes synes der at være mange gode grunde til ikke at vente længere med etableringen af omfartsvejen ved Strøby Egede, men det giver ingen mening at etablere denne omfartsvej, hvis ikke der samtidigt etableres nye vejforbindelser mellem Kystvejen og Stevnsvej. De to projekter bør sammenkobles, og det vil være bedre at vente lidt længere på at få en løsning, som fuldstændigt løser problemet med gennemkørselstrafik, i stedet for en halv løsning med en omfartsvej, som ikke er direkte tilgængelig fra sommerhusområdet.
Den nuværende situation på Kystvejen er resultatet af en eklatant planlægningsfejl i forbindelse med Sommerhusområdets etablering tilbage i 1960’erne. Man kunne dengang have gjort udstykningen betinget af, at udstykkerne etablerede og betalte for tilslutningsveje direkte fra sommerhusområdet til Stevnsvej. Det forsømte man, og valgte i stedet den for udstykkerne økonomisk mest fordelagtige løsning, nemlig at lede sommerhusområdets trafik ned på Kystvejen. Resultatet var, at man med denne discountløsning i stort omfang ødelagde de miljøværdier langs med kysten, som var begrundelsen for at anlægge sommerhusområdet. Hvis vi ikke nu etablerer en fast sammenkobling mellem planen om omfartsvejen og planen om tilslutningsveje fra Kystvejen risikerer vi at forlænge denne planlægningsfejl ud i en fjern fremtid.